Om KVUC

Se alle nyheder

KVUC's studiesal er longlistet til Renoverprisen 2024

Hele 160 projekter blev indstillet til Renoverprisen 2024, og nomineringsudvalget har nu indsnævret feltet til 14 projekter, hvoraf KVUC's studiesal er med.

Tribune og balkon i studiesalen. Fotokredit: LAARK

Renoverprisen vurderer projekterne på baggrund af seks hovedkriterier: eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne samt levende bygningskultur.

Om nomineringen af KVUC's studiesal skriver de:

"(KVUC) har til huse i en bevaringsværdig tidligere kontorbygning, der har manglet (...) et samlingssted for skolens studerende og ansatte. For at imødekomme dette er de tidligere kælderrum i en gammel parkeringskælder blevet omdannet til en smuk aula på 800 m2 midt i den over 110 år gamle bygning. Der er ikke kun skabt et fysisk rum, men også et levende mødested, som fremmer samarbejde, læring og trivsel. Denne omdannelse er et vellykket eksempel på, hvordan før livløse rum kan omdannes til nye formål og inspirere til transformation af det stigende antal kontorbygninger, der i fremtiden kommer til at stå tomme på grund af ændringer i arbejdsmønstre."

Tegnestuen LAARK var totalrådgiver på studiesalsprojektet og rådgav ligeledes KVUC om salens indretning, lyssætning og lyd.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb